Tuina og massage udgør en vigtig metode til funktionel rehabilitering ved cerebral parese hos børn og danner kernen i meridianregulering. Dygtigheden i tuina- og massageteknikker har direkte indflydelse på behandlingens effektivitet og er afgørende for rehabiliteringsresultaterne.
Børn adskiller sig fra voksne ved, at deres hud er mere følsom, deres lemmer er mindre, og de kan være ukooperative. Derfor kan tilfredsstillende resultater kun opnås ved at mestre teknikkerne. Dygtighed kræver ikke kun øvelse i at udøve jævn tryk, stabil og fast påføring og vedvarende styrke – at opnå en balance, hvor let tryk ikke er overfladisk, fast tryk ikke er stillestående, og stivhed tempereres med smidighed – men også at sikre korrekt håndplacering, da forkert teknik kan kompromittere behandlingens effektivitet.
Der findes mange forskellige massage- og manipulationsteknikker til børn. Mens nogle metoder har ligheder med teknikker til voksne, adskiller stillinger og bevægelser sig betydeligt. Det er afgørende, at massage til børn med cerebral parese udelukker korrigerende stillinger.For eksempel anvender pædiatrisk manipulation i skubbeteknikken tommelfingeren eller pegefingeren og langfingeren til at stryge i en enkelt retning eller samtidig skubbe i modsatte retninger langs en lige linje. Voksenmanipulation anvender imidlertid tryk med tommelfingerspidsen, hvor den distale falanks bruges til at bøje og strække, mens man gradvist bevæger sig fremad. Disse to skubbeteknikker adskiller sig både i deres fysiske udførelse og sensoriske oplevelse.
Almindelige pædiatriske massageteknikker omfatter over ti metoder: skubbe, rulle, ælte, gnide, klemme, stryge, skrabe, klemme, ryste, vibrere og ortopædisk manipulation. Disse er mest effektive, når de anvendes på børn under fem år, hvor yngre patienter reagerer bedre. Børn over fem år kan gennemgå ortopædiske teknikker samtidigt.