Jogging, en aerob træningsform, der også kaldes langsom løb eller løb i jævnt tempo, indebærer at tilbagelægge relativt lange distancer i et langsomt til moderat tempo med henblik på opvarmning eller konditionstræning. Det styrker effektivt hjertet og gavner hele kroppen. For personer i det moderne samfund, der ikke har et optimalt helbred, er jogging derfor en af de mest gavnlige tilpasningsmetoder. Så hvad er de fysiske fordele ved jogging?
1.Joggings indvirkning på det kardiovaskulære system
Det kardiovaskulære system fungerer som kroppens kraftcenter. Dets netværk af kar strækker sig gennem hele kroppen og fungerer som det primære transportsystem. På den ene side leverer det ilt og næringsstoffer til alle dele via blodcirkulationen. På den anden side returnerer det metaboliske affaldsprodukter som kuldioxid til hjertet til efterfølgende udskillelse gennem lungerne og nyrerne. For at forbedre den kardiovaskulære funktion betydeligt er aerob jogging en enkel og tilgængelig metode.
2. Joggingens virkning på fordøjelsessystemet
Under aerob træning intensiveres muskelaktiviteten i hele kroppen. På dette stadium bliver iltforsyningen fra det kardiovaskulære og respiratoriske system alene utilstrækkelig, hvilket nødvendiggør yderligere tilførsel af næringsstoffer fra mave-tarmkanalen. Derfor stimulerer aerob aktivitet ikke kun en forbedret kardiovaskulær og respiratorisk funktion, men træner også fordøjelsesorganerne.Under denne proces udskiller fordøjelseskirtlerne øgede mængder fordøjelsessafter, mens forbedret peristaltik i fordøjelseskanalen forbedrer blodcirkulationen i mave-tarm-systemet. Dette fremmer en mere grundig fordøjelse af maden og en bedre optagelse af næringsstoffer. Samtidig øger den hurtigere og dybere vejrtrækning under løb bevægelsesområdet i musklerne, f.eks. i lænden, hvilket yderligere fremmer mave-tarm-funktionen. Derfor har personer, der regelmæssigt jogger, typisk en bedre fordøjelse end den generelle befolkning.
3. Jogging har anti-aldrende egenskaber
Hjertefrekvensen angiver antallet af hjerteslag pr. minut. Undersøgelser af dyr viser, at arter med lavere hvilepuls har længere levetid. For eksempel har skildpadder en hjertefrekvens på under 10 slag pr. minut, men lever i over 100 år, mens elefanter, der har en hjertefrekvens på ca. 40 slag pr. minut, typisk lever i 50 år.Det samme princip gælder for mennesker: Personer med generelt lavere hjertefrekvens lever typisk længere. De, der regelmæssigt dyrker aerob løbetræning, har typisk en lavere hjertefrekvens end personer, der ikke træner. 4. Joggingens indvirkning på åndedrætssystemet Åndedræt er den kontinuerlige proces, hvorved menneskekroppen optager ilt fra det ydre miljø, faciliterer gasudveksling internt og udskiller kuldioxid tilbage til atmosfæren.Den menneskelige krop ånder gennem åndedrætsorganerne. Under løb skal næse, hals, luftrør og lunger arbejde intensivt for at imødekomme det øgede behov for energi og ilt, samtidig med at de transporterer og udskiller kuldioxid.Overdreven træningsintensitet kan dog omvendt undertrykke immunsystemets funktion. Derfor bør man, når man udfører aerob træning, vælge en passende intensitet og mængde baseret på sin personlige kapacitet og undgå aktiviteter, der overskrider ens fysiske grænser. 6. Jogging har kræftforebyggende fordele Udenlandske sportsmedicinske specialister har foretaget en grundig undersøgelse af aerob fitness-løb og fundet ud af, at aerob jogging har visse kræftforebyggende effekter.En opfølgende undersøgelse, der sammenlignede to grupper – den ene med regelmæssig aerob jogging og den anden med stillesiddende livsstil – afslørede, at blandt et identisk antal deltagere var det kun tre personer (mindre end 1 %) i jogginggruppen, der udviklede kræft. Derimod udviklede 29 medlemmer (6,4 %) af den inaktive gruppe kræft, og 17 af dem døde senere.De tre kræftpatienter i motionsgruppen fortsatte deres træning efter diagnosen og er stadig sunde og tilfredse i deres høje alder. Denne undersøgelse viser, at blandt personer i samme aldersgruppe over samme periode har de, der konsekvent dyrker aerob jogging, en signifikant lavere sandsynlighed for at udvikle kræft end deres ikke-motionerende kolleger. Desuden har langvarige motionister, selv når kræft opstår, en højere sandsynlighed for at komme sig end dem, der ikke motionerer.