Mange mennesker oplever muskelkramper under træning. De fleste, der oplever disse symptomer, fokuserer typisk udelukkende på lindringsmetoder uden at undersøge de underliggende årsager. Det er vigtigt at forstå årsagen for at kunne forebygge og behandle effektivt. Så hvad er det egentlig, der forårsager muskelkramper? Hvorfor opstår de?
1. Udsættelse for kulde
Under vintertræning eller svømning kan muskler, der udsættes for kulde uden forudgående opvarmning, undergå tvungne sammentrækninger, hvilket kan føre til kramper.
Uanset årstid er det derfor tilrådeligt at varme grundigt op før enhver aktivitet for at forhindre muskelspasmer i et tidligt stadium og efterfølgende skader.
2. Kraftig svedtendens, der fremkalder muskelspasmer
Under træning (især om sommeren) udtømmer overdreven svedtendens kroppens natriumchloridniveau. Dette reducerer musklernes excitabilitet og forstyrrer elektrolytbalancen, hvilket udløser spasmer.Denne type kramper forekommer ofte ved vægtløftning, brydning, langdistanceløb, fodbold, gymnastik, basketball og lignende aktiviteter. 3. Ubalance i muskelkontraktioner Under træning kan overdreven muskelspænding, hurtige på hinanden følgende kontraktioner og utilstrækkelige afslapningsperioder forstyrre den koordinerede vekslen mellem kontraktion og afslapning. Denne ubalance forårsager uregelmæssigheder i muskelkontraktionerne, hvilket fører til kramper.Dette fænomen kan f.eks. observeres i cykel- og sprintkonkurrencer. 4. Fysisk træthed Træthed forringer den normale muskelfysiologi.Trætte muskler udviser ofte nedsat blodcirkulation og energimetabolisme, hvilket fører til betydelig ophobning af mælkesyre. Dette forårsager lokal muskelspænding, der hindrer normal blodgennemstrømning og udløser spasmer. Derfor øger anstrengende træning eller pludselige kraftige bevægelser, når man er træt – især med lokal muskeltræthed – sandsynligheden for muskelkramper.
5. Kostprincipper for muskelstyrkelse
Anbefalede fødevarer: Oksekød, æg, mandler, sorte sesamfrø, fennikel, amarant, laks, majs, havregryn, æbler, appelsiner, ferskner, bananer, frugtsaft, forskellige grøntsager, bælgfrugter, mælk, yoghurt.
Kostråd: Øg proteinindtaget.
Kostrestriktioner: Undgå tobak, alkohol, søde sager og fedtholdige fødevarer.