Når man taler om nytårsfejringen, kommer man uundgåeligt til at tænke på fyrværkeri. Selvom fyrværkeris nøjagtige oprindelse stadig er uklar, tyder skriftlige kilder på, at skikken med at affyre fyrværkeri i nytårsforbindelse har eksisteret i Kina i over 2000 år.
Under Tang-dynastiet var fyrværkeri kendt som "eksploderende stænger" (爆竿), hvilket sandsynligvis henviste til skikken med at antænde en lang bambusstang sektion for sektion for at frembringe en kontinuerlig række eksplosioner. Nanchang-digteren Lai Hus vers fra "Early Spring" fanger denne scene: "Den nye kalenders halve papirside udfolder sig, / Men den lille pavillon samler stadig aske fra eksploderende stænger."I den nordlige Song-dynasti var der folkelige traditioner med fyrværkeri, der blev fremstillet ved at pakke krudt ind i rullet papir, og som blev skelnet mellem enkelt- og dobbeltknallere. Disse blev omdøbt til "eksploderende pinde", inden de udviklede sig til betegnelsen "fyrværkeri". Når man overvejer, hvorfor fyrværkeri er så vigtigt i forbindelse med nytår, er der mange, der tænker på det mytiske uhyre kendt som "Nian". Men få er klar over, at navnet "Chuxi" (nytårsaften) også stammer fra den samme legende.
Legenden fortæller, at for længe siden terroriserede en dæmon ved navn "Xi" landet. Dette væsen jagtede mennesker, især unge piger. Hver nat søgte det efter smukke piger i husholdningerne, voldtog dem og fortærede dem for at tilfredsstille sin sult. Almindelige mennesker afskydede det intenst, men var magtesløse over for det. En jæger ved navn Qilang, der var kendt for sin enorme styrke og mestring af bueskydning, var særligt dygtig med buen.Hans skuddygtighed var så formidabel, at selv hans hund blev vild og turde konfrontere ethvert rovdyr. Da Qīláng så landsbyboernes lidelser under Xīs hænder, besluttede han at udrydde den. Han strejfede vidt og bredt med sin hund, men Xī forblev undvigende. Det viste sig, at Xī kun dukkede op efter solnedgang for at jage mennesker og forsvandt igen efter midnat. Ingen kendte dens hule.Efter at have ledt efter 'Xī' i et helt år var det nu den tredivte dag i den tolvte månemåned. Da han ankom til en by, så han, at folk glædeligt forberedte sig på nytåret. Seven-Ling tænkte, at denne store by, der summede af mennesker og mange unge kvinder, måske ville tiltrække 'Xī'. Han rådførte sig derfor med byens borgere og forklarede, at 'Xī' frygtede høje lyde mest. Han opfordrede alle til ikke at sove, når mørket faldt på.Han opfordrede dem til at samle støjende genstande til deres hjem, så de var klar til at rasle voldsomt med dem ved det første tegn på bevægelse for at skræmme "Xī" væk og eliminere den. Den nat dukkede "Xī" faktisk op. Den brød ind i et hus, hvor den blev opdaget. Familien begyndte straks at banke på gryder og pander. Deres larm fik hele byen til at rasle i fællesskab. Den skræmte "Xī" flygtede vildt, men blev trængt op i en krog af Shīliáng.Qilang slap sin jagthund løs for at angribe den, og 'Xī' indledte en voldsom kamp med både Qilang og hunden. Da landsbyboerne hørte larmen udenfor, slog de endnu højere på deres instrumenter. Fanget mellem to angreb begyndte 'Xī' at vakle. Den forsøgte at flygte, men dens bagben blev grebet af hundens ubarmhjertige bid.Qilang greb øjeblikket, trak sin bue og skød en enkelt pil, der dræbte Xī. Fra den dag af blev den sidste dag i den tolvte månemåned kendt som nytårsaften. Denne nat holder alle husstande sig vågne hele natten og affyrer fyrværkeri for at drive uheld væk og byde lykke og held velkommen.