Oprindeligt omtalte det medicinske samfund magnetisk resonansbilleddannelse som nuklear magnetisk resonansbilleddannelse. Ordet "nuklear" fremkaldte ofte associationer til stråling. For at mindske offentlighedens bekymringer droppede det medicinske felt bevidst præfikset "nuklear" og indførte udtrykket magnetisk resonansbilleddannelse, forkortet MRI på engelsk. Ikke desto mindre kalder mange det stadig for nuklear magnetisk resonansbilleddannelse og bekymrer sig om stråleeksponering under scanninger. Så indebærer MRI stråling?
I modsætning til røntgenstråler eller CT-scanninger, der bruger ioniserende stråling, fungerer MR-scanning helt uden stråling. Den bruger hydrogenkerner i vandmolekyler i vores krop som resonanssignaler til billeddannelse. Vores krop indeholder en betydelig mængde vand, og hvert vandmolekyle har to hydrogenkerner. Denne overflod af hydrogenkerner genererer et meget intens magnetisk resonanssignal.
Til denne undersøgelse ligger patienten på en scanningsleje, inden vedkommende føres ind i et cirkulært magnetkammer, hvorved vedkommende effektivt kommer ind i et kraftigt magnetfelt. Alle metalliske genstande skal fjernes på forhånd.Nogle patienter kan have metalliske implantater i kroppen, såsom vaskulære klemmer eller intrauterine enheder. Disse skal bekræftes af den opererende kirurg for at fastslå, om MR-scanning er egnet, og for at forhindre potentiel forskydning eller funktionsfejl i de metalliske komponenter. Varigheden af en MR-scanning varierer afhængigt af tilstanden og det område, der undersøges, og varer typisk under 30 minutter. En almindelig MR-scanning af hovedet kan tage omkring ti minutter, mens en almindelig scanning af rygsøjlen kan tage over tyve minutter.Under scanningen oplever mange patienter en markant høj lyd. Denne lyd letter den rumlige lokalisering og varierer i intensitet afhængigt af det anvendte udstyr. Patienterne får ørepropper for at øge komforten. Lejlighedsvis omfatter den ordinerede undersøgelse både almindelige scanninger og kontrastforstærkede scanninger. Til kontrastforstærket MR administreres et gadolinium-baseret kontrastmiddel intravenøst. Dette middel fordeles i hele kroppen via blodbanen og forbedrer vævskontrasten for at skelne mellem normale og unormale områder.Nogle personer kan opleve bivirkninger såsom nældefeber, kvalme eller opkastning efter kontrastindgivelse. Milde reaktioner kræver typisk ingen særlig intervention; øget væskeindtag og hyppig vandladning for at metabolisere kontrastmidlet vil løse symptomerne. Moderat til svære reaktioner kræver farmakologisk behandling. Samlet set er MR-scanning fortsat en veletableret billeddannelsesmetode med høje sikkerheds- og nøjagtighedsstandarder.